%Intro:%
Hun [D]sidder på den høje [D]hest
Rider som en blæst
Over regnvåde marker
Hun rejser sig i silhuet
Står og vinker ret
Når den stejler og sparker
Hun er som en engel
På den hvide araber
Hun springer op og ud og ind
som en hvirvelvind
dine øjne flik-flakker
hun tænder dine julelys
giver kolde gys
står på hænder og klapper
blidt som en engel
på den hvide araber
hun bærer stadig slør
for ham der red hingsten før
og blomsterkransen er
for ham der aldrig rigtig dør
men som lever så stærkt i dit hjerte